Vi vil i Pinsekirkens børnehave udarbejde en kostpolitik fordi det er vigtigt at vi som institution er bevidste om vores ansvar i forhold til en sund kost.
Børnenes kost skal være sund for at sikre at de kan udvikles optimalt motorisk, mentalt og socialt. Vi vil med en kostpolitik forsøge at modvirke fejlernæring og overvægtsproblemer. Vi vil gerne være med til at sikre at vores børn trives, samt at de har et stabilt blodsukkerniveau gennem hele dagen
Morgenmad.
Der tilbydes morgenmad i børnehaven hver dag indtil kl. 7.30
Vi har besluttet at børnene ikke selv må medbringe morgenmad.
Vi tilbyder:
Havregrød
Havrefras
Cornflakes
Mælk
Rosiner/sukker
Formiddagsmad
Alle børn medbringer selv en formiddagsmadpakke.
Vi spiser formiddagsmad på stuerne kl. 9.00 hver formiddag i børnehaven og 8.30 i vuggestuen. De yngste har to madkasser med – en til formiddagsmad og en til frokost. De ældste må selv bestemme hvor meget de vil spise – her øves de at forvalte sult/mæthedsfornemmelse.
Frokost.
Til frokost spiser vi medbragte madpakker.
Børnene sidder her på faste pladser med en fast voksen. I børnehaven deltager børnene i praktiske opgaver såsom borddækning og rydde op efter sig selv. Børnene skal begynde med rugbrød og spise som min. det halve før der begyndes på desserten (frugt, grønt eller anden snacks.)
Vi mener, det er forældrenes ansvar hvad børnene har med i madpakken og vi vil derfor ikke bestemme hvad der er legalt og hvad der er forbudt. Vi opfordrer dog forældrene til at sørge for at børnene får en sund madpakke og at forældrene forsøger at tænke kostrådene ind når der skal købes ind til madpakkerne. Oplever vi forældre som ikke følger kostrådene, tager vi debatten med forældrene.
8 KOSTRÅD.
- spis frugt og grønt – 6 om dagen.
- spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.
- spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornbrød hver dag.
- spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager.
- spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød.
- spis varieret og bevar normalvægten.
- sluk tørsten i vand.
- vær fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen.
Vi vil derfor anbefale at børnenes madpakker indeholder følgende:
- groft brød (over 7g. kostfibre, da det er godt for blodsukkeret)
- fedtfattigt pålæg, æg, fisk.
- Grønsager.
- Frugt.
Til måltidet serverer børnehaven vand og mælk.
Vi henstiller til at børnene ikke selv medbringer drikkelse til måltiderne, såsom kakao, saft og juice.
Eftermiddagsmad.
Kl. ca. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad. Til eftermiddagsmaden bliver der serveret forskellige slags frugt og/eller grøntsager. Dertil får børnene forskellig slags hjemmebagt brød, (gerne groft) eller knækbrød/riskager.
Maddage.
Vi har i børnehaven ca. en maddag om måneden. Børnehaven køber ind, så vi sammen med børnene kan tilberede et sundt og spændende måltid.
Fødselsdage.
Når der skal holdes fødselsdag er det forældrene (og fødselsdagsbarnet?) der bestemmer, hvad der skal serveres. Vi opfordrer til at der også serveres noget sundt til fødselsdagen. Hvis barnet holder fødselsdag i børnehaven, fejrer vi barnet med fødselsdagssang, en fælles hjemmelavet gave fra stuen og dækker et langt bord med flag på, så fødselsdagsbarnet oplever, at det er en ganske særlig dag i børnehaven.
Når vi er hjemme ved barnet til fødselsdag, mener vi, at det der skal bydes på, skal nydes til fødselsdagen og anbefaler derfor at børnene ikke får slikposer eller andet med hjem.